Kloge udlændinge skal blive i Danmark

22. december 2011 10:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kloge udlændinge skal blive i Danmark
Billede mangler

Kloge udlændinge skal have god tid til at finde job i Danmark.
Det mener uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der er på vej med et forslag, som skal give udenlandske studerende længere tid i Danmark efter endt uddannelse.
Ifølge Politiken vil forslaget betyde, at udenlandske studerende skal have mulighed for at blive i landet i op til tre år på en greencard-ordning.
I dag ryger den nyuddannede ud, hvis han eller hun ikke har en stilling inden for seks måneder.
“De udenlandske studerende, der bliver i Danmark, har en rigtig høj beskæftigelsesgrad og bidrager til Danmarks vækst. Så lad os ikke gå over åen efter vand. I stedet for at forsøge på at tiltrække udenlandsk højtuddannet arbejdskraft er det oplagt at fastholde studerende, der allerede er i Danmark,” siger Morten Østergaard til Politiken.
Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, er med på projektet.
“Vi vil gerne tiltrække og fastholde studerende udefra. Om et greencard skal vare tre år eller en kortere periode, kan vi diskutere nærmere,” siger hun til avisen.
Også Dansk Industri og Akademikernes Centralorganisation er med på ideen.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu