Knallertkører dræbt i ulykke

7. januar 2013 12:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Knallertkører dræbt i ulykke
Billede mangler

24-årig mand kørte på knallert ind i ladvogn og blev dræbt på stedet.
 Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mandag formiddag har en knallertkører mistet livet i en ulykke på Store Landevej kort før Bubbelvej ved Ejby på Fyn.
 
Knallertkøreren blev dræbt på stedet, da han kørte ind i en ladvogn, der i forbindelse med et vejarbejde holdt i vejkanten med det gule blinklys tændt, oplyser Fyns Politi, der fik anmeldelsen om ulykken kort før klokken 10.30.
 
Politiet formoder, at der er tale om en 24-årig mand, men han er endnu ikke endeligt identificeret. Den unge mand nåede højst sandsynligt ikke at se ladvognen, inden han kørte direkte ind i den, fortæller Hans Frederiksen, vagtchef ved Fyns Politi.
 
– Det gule blinklys på ladvognen var tændt, og der var afmærket korrekt, men knallertkøreren har desværre ikke været opmærksom på det, siger vagtchefen til Berlingske Nyhedsbureau.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu