Knivdrab: 27-årig kvinde stukket ihjel af kæreste

21. september 2012 11:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Knivdrab: 27-årig kvinde stukket ihjel af kæreste
Billede mangler

28-årig mand fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet for at have dræbt sin 27-årige kæreste med kniv natten til fredag.
 
Drabet skete i en lejlighed på Frederiksgade i Slagelse angiveligt i forbindelse med det politiet kalder husspektakler.
 
Den 27-årige kvinde blev stukket med kniven i maven. Hun døde senere på sygehuset i Slagelse.
 
I lejligheden anholdt politiet en 28-årig mand, der er kvindens samlever, der nu er sigtet for drabet.
 
Der holdes grundlovsforhør i sagen ved Retten i Næstved først på eftermiddagen fredag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu