Knivstik i Odense kan være banderelateret

2. april 2013 21:26 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Knivstik i Odense kan være banderelateret
Billede mangler

Fyns Politi afspærrede tirsdag aften en parkeringsplads ved Banegårdspladsen i Odense, efter at en mand var blevet stukket i låret med en kniv.

 

Vagtchef Jesper Pedersen siger til Berlingske Nyhedsbureau, at manden er blevet bragt til hospitalet, og understreger, at det »ikke er alvorligt«, og at han formentlig kan komme hjem i aften.

»Vi har en teori om, at det er et opgør i bandemiljøet. Det er set i forhold til de oplysninger, vi har, og set i forhold til den forurettede i sagen,« fortæller Jesper Pedersen.

Politiet kom på sporet af knivstikkeriet takket være et anonymt tip.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu