Kø-prognose i ferien: Trængsel på de tyske motorveje

28. juni 2012 09:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kø-prognose i ferien: Trængsel på de tyske motorveje
Billede mangler

Når skoleferien i Danmark, Norge, Sverige, Holland og flere steder i Tyskland træder i kraft bliver den tyske motervej fyldt – tjek kø-prognosen.
 
Den tyske motorvej Autobahn fyldes snart af feriepakkede biler. FDM anbefaler derfor, at man kører hjemmefra i god tid og tjekker seneste kø-prognose inden afgang.
 
Sommerferien skydes nemlig i gang på de danske skoler i morgen, fredag den 29. juni. Og der er god grund til at følge sangens råd om at slappe af, når børnefamilierne begynder kør-selv-ferien i den kommende weekend. For de vil nemlig langtfra være de eneste på vejene. Udover Danmark, begynder skoleferien også i resten af Skandinavien samt i Holland og i flere tyske delstater.
– Vent med at køre til søndag hvis det på nogen måde kan lade sig gøre. Eller kør torsdag aften og kom et godt stykke ned igennem Tyskland, inden der kommer rigtig mange biler på motorvejene. Vi samarbejder tæt med vores tyske søsterklub ADAC og bliver løbende opdateret med seneste trafikmeldinger fra Tyskland – og opdaterer jævnligt fdm.dk med seneste nyt. Vi anbefaler derfor alle at holde øje med kø-prognoser og andre trafiknyheder på fdm.dk, fortæller FDMs feriekonsulent Frederik Valmin.
For den kommende helt store afrejse-weekend (29.juni – 1. juli) er der totalt spærret på følgende strækninger:
• A1 Bremen – Osnabrück i begge retninger mellem Holdorf og Neuenkirchen/Vörden fra lørdag 30. juni kl. 06 til søndag 1. juli kl. 15
• A5 Karlsruhe – Basel i begge retninger mellem Bühl og Achern fra lørdag 30. juni kl. 15 til søndag 1.juli kl. 15
Du kan følge med i den aktuelle kø-prognoser og læse mere om strækninger med øget risiko for kødannelser, strækninger med vejarbejde samt links til trafikinformation for andre europæiske lande og meget mere om den aktuelle trafiksituation i Europa på gilwww.fdm.dk/koer-selv-ferie/aktuel-koeprognose/.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu