Kobe Bryant slemt skadet – ventes ude resten af sæsonen

13. april 2013 13:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kobe Bryant slemt skadet - ventes ude resten af sæsonen
Billede mangler

Den amerikanske basketball-stjerne Kobe Bryant må formentlig følge resten af sæsonen fra sidelinjen.

 

Således har 34-årige Bryant efter alt at dømme revet sin akillessene over i venstre ben under en kamp natten til lørdag dansk tid for klubholdet Los Angelos Lakers.

Uheldet skete i forbindelse med holdets opgør mod Golden State Warriors.

– Det er helt forfærdeligt, sagde den amerikanske superstjerne ifølge ESPN støttende til et sæt krykker efter kampen, som LA Lakers dog vandt 118-116.

Han fornemmede straks efter uheldet på banen, at den var helt gal. Men Kobe Bryant troede først, at han var blevet sparket af en modstander.

Men det var ikke tilfældet.

– Jeg håbede bare på, at det her ikke var, hvad jeg vidste, det måtte være. Jeg forsøgte først at komme op gå og bare håbe, at fornemmelse ville komme tilbage, men uden held, fortalte Kobe Bryant.

Amerikaneren skal efter planen scannes i løbet af lørdagen.

Imens må LA Lakers altså fortsætte holdets kamp for at nå med i slutspillet i NBA.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu