København: 10-årig dreng stadig forsvundet

21. februar 2013 06:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
København: 10-årig dreng stadig forsvundet
Foto: Colourbox

Den 10-årige dreng har været forsvundet siden onsdag eftermiddag klokken 16. Foto: Colourbox

Siden onsdag eftermiddag har en 10-årig mentalt handicappet dreng været forsvundet i København – politiet leder efter ham.

 

Sent onsdag aften blev den 10-årige efterlyst af Københavns Politi. Ifølge eb.dk er der ingen, der har set drengen, som har været forsvundet siden onsdag eftermiddag klokken 16 og det undrer politiet.

– Vi har faktisk ikke rigtig fået nogen henvendelser i sagen, hvilket undrer os lidt, forklarer vagtchef John Hansen til ekstrabladet.dk og fortsætter:

– Normalt skulle man da tro, at folk ville undre sig over en 10-årig dreng, der render alene rundt i Københavns gader om natten. Men vi har altså ikke rigtig hørt noget, siger han videre.

Selvom politiet både har alarmeret busser og taxaer, kan der være andre grunde til at en 10-årige endnu ikke er blevet set. Ifølge politiet kan han være faldet i søvn et sted, hvor der endnu ikke er blevet kigget.

Ifølge politiet har den 10-årige dreng et mentalt niveau som en fem-årig.

Han blev sidst set klokken 16, da han var hjemme hos sin far. Det var på Villekildevej i Brønshøj.

Drengen, der er forsvundet, har mørkebrunt hår. Han var iført en grå hue, et halstørklæde med blå striber, en mørkeblå jakke og havde cowboybukser på.

Henvendelser i sagen kan ske til Københavns Politi på telefon 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu