København Håndbold en realitet

28. februar 2013 10:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
København Håndbold en realitet
Billede mangler

Torsdag blev sløret løftet for det nye storhold i kvindeligaen i håndbold. Her blev det officielt, at holdet skal spille på FIF’s ligalicens og at tankerne og visionerne for den nye konstruktion er store.

Flere af landsholdets profiler er tiltænkt en rolle på det nye hold. Blandt andet Pernille Larsen, der skifter fra Viborg til hovedstaden.

– Jeg synes, det lyder spændende og jeg vil gerne være med til at bygge noget op, siger landsholdsspilleren.

Den lyshårede bagspiller ser også frem til at opleve en ny by.

– København er en spændende by, som bliver sjov at opleve. Jeg har store forventninger til mit ophold her, det er et hold med et stort potentiale, siger Pernille Larsen til TV 2 News.

Også Christina Krogshede, der indtil nu har spillet for FIF, er med på det nye hold.

– Der bliver mere tid til at træne, hvile og dermed forebygge skader. Det glæder jeg mig til. Med det fundament, der er beskrevet, glæder jeg mig til at se, hvad det bliver til, siger FIF-profilen ifølge TV 2 News.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu