København: Yngre par skudt i kolonihavehus

23. september 2012 06:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
København: Yngre par skudt i kolonihavehus
Billede mangler

Lørdag klokken 22.59 blev en 33-årig mand og en 23-årig kvinde skudt med adskillelige skud i et kolonihavehus på Pilestykket.
 
Begge blev efterfølgende kørt til Rigshospitalets Traumeafdeling, hvorfra de meldes uden for livsfare.
 
Skuddene faldt, da de to sad i en sofa i kolonihavehuset. Pludselig skød endnu ukendte gerningsmænd ind gennem et vindue i huset.
 
– Manden er blevet ramt i skulderen, armen og i ansigtet, mens kvinden er blevet ramt i låret, fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi til ekstrabladet.dk.
 
Hvad der ligger til grund for skyderiet er endnu ikke opklaret, men politiet mener ikke umiddelbart, at det har relation til den konflikt, der lige nu er i rockermiljøet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu