Københavns Lufthavn har verdens bedste sikkerhedskontrol

11. april 2013 10:17 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Københavns Lufthavn har verdens bedste sikkerhedskontrol
Billede mangler

Københavns Lufthavn har verdens bedste sikkerhedskontrol.

 

Det er konklusionen på en international undersøgelse af flypassagerers tilfredshed. 12,1 millioner passagerer har givet i alt 395 lufthavne verden over karakterer, og dommen er klar: Københavns Lufthavn har verdens bedste og mest imødekommende sikkerhedskontrol.

Det vækker stolthed og glæde hos Københavns Lufthavn.

»I en tid, hvor sikkerhedskontrollen i en lufthavn oftest opfattes som et nødvendigt onde, er det fantastisk vigtigt, at vi formår at få de rejsende til at føle sig velkomne. Derfor er prisen en kæmpe fjer i hatten til vores medarbejdere, som gennem de seneste seks-syv år har arbejdet benhårdt på at give passagererne en god start på rejsen samtidig med, at de holder et højt sikkerhedsniveau,« siger Københavns Lufthavns administrerende direktør Thomas Woldbye i en pressemeddelelse.

Københavns Lufthavn fik også hæder, da en EU-inspektion i efteråret 2012 roste lufthavnens sikkerhedskontrol for både engagerede og imødekommende medarbejdere og for at holde et sikkerhedsniveau, der til fulde lever op til de internationale regler.

Der er ingen andre europæiske lufthavne i toppen af den såkaldte Skytrax-undersøgelse, der giver karakterer til lufthavne verden over.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu