Kødhakker i slagterbutik smadrer hånd på otteårig pige

31. marts 2012 22:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kødhakker i slagterbutik smadrer hånd på otteårig pige
Billede mangler

En otteårig pige fik lørdag sin hånd ødelagt, da hun stak den end i en kødhakker i en slagterbutik i Lille Skensved ved Køge.
 
Der er endnu ingen forklaring på, hvordan det fatale møde med kødhakkeren kunne ske. Men den lille pige fik sin ene hånd ned i kødhakkeren, der kvaste hånden. Hvor slemt det står til med hånden er endnu uvist.
 
Ifølge eb.dk blev pigen i første omgang kørt til Køge Sygehus. Senere blev hun fløjet til Odense Universitetshospital, hvor læger skal forsøge at redde hånden.
 
”Jeg har endnu ikke en status på håndens tilstand, men den er selvfølgelig medtaget efter kontakt med maskinen”, siger Allan Kronvold, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi ifølge eb.dk.
 
Den otteårige pige har relation til slagterbutikken. Men hvordan relationen er, vil politiet ikke oplyse nærmere om.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu