Københavner anholdt med to kilo kokain

13. april 2012 14:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Københavner anholdt med to kilo kokain
Billede mangler

Den 26-årige mand er blevet sigtet efter en paragraf i straffeloven, der kan give ti års fængsel.

En 26-årig mand risikerer at tilbringe størstedelen af det næste årti bag tremmer, efter han torsdag eftermiddag blev arresteret af Nordsjællands Politi.

Den unge københavner var nemlig i besiddelse af to kilo heroin under anholdelsen, som har en værdi på omkring én million kroner, skriver sn.dk.

“Vi er meget tilfredse med, at vi nu har fået fjernet en så stor mængde hård og farlig narkotika fra gaden,” siger vicepolitiinspektør hos Nordsjællands Politi, Morten Kaare Pedersen, til sn.dk.

Morten Kaare Pedersen ønsker ikke at afsløre uddybende detaljer i sagen, fordi efterforskningen fortsat er i fuld gang.

Den 26-årige blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør for lukkede døre. Her blev han tiltalt efter straffelovens paragraf 191, som har en strafferamme på op mod ti år.
“Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år,” lyder paragraffen.
Kilde: sn.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu