Kok i spjældet for sexovergreb mod fire børn

28. august 2012 14:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kok i spjældet for sexovergreb mod fire børn
Billede mangler

To drenge og en pige i alderen 12-14 år var blandt ofrene for kokken Leon Børge Sørensens overgreb. Også en 17-årig dreng blev forulempet.
Det koster nu 64-årige Leon Børge Sørensen fængsel i tre et halvt år. Vestre Landsret har tirsdag formiddag nemlig stadfæstet den dom, som Retten i Viborg tidligere i år afsagde over manden.
Leon Børge Sørensen har gennem hele sagen nægtet sig skyldig. Men med afgørelsen i landsretten er sagen endeligt afgjort.
Leon Børge Sørensen er kok og har haft en cateringvirksomhed i Grønbæk ved Ans i Midtjylland. Det var blandt andet her, at han forulempede sine ofre.
De første overgreb fandt sted tilbage i 2001, hvor en 14-årig dreng blev forulempet under et praktikophold hos Sørensen.
Seks år senere gik det ud over en 12-årig dreng, der var begyndt at tage med sin far på arbejde. Overgrebene indebar oral- og analsex og strakte sig over en periode på to år.
Det var drengens mor, der fik fornemmelsen af, at noget var galt, da drengen begyndte at tage stoffer. Moren opsnappede desuden en sms-besked til kokken, som drengen havde sendt.
Da den sag kom frem, fortalte drengens to år ældre storesøster, at også hun havde været offer for Leon Børge Sørensens bizarre lyster til børn.
Pigen var i august 2006 offer for Sørensens utérligheder, da han befamlede hende uden på tøjet på brysterne.
I 2010 var det en 17-årig dreng, som blev kokkens offer. Drengen hjalp til i virksomheden, og en aften sad han og så fodbold med den mand, der aldersmæssigt snildt kunne være hans bedstefar.
Under fodboldkampen befamlede Leon Sørensen den 17-årige på både kønsdelene og bagdelen.
Ud over fængselsdommen er Sørensen blevet fradømt retten til at have børn under 18 år boende. Han må heller ikke selv tage ophold, hvor der bor børn under 18 og i øvrigt beskæftige sig med børn.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu