Kommentator: Ringkrise skal løses nu

21. februar 2012 10:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kommentator: Ringkrise skal løses nu
Billede mangler

Den omstridte betalingsring kan give regeringen en alvorlig rids i lakken.
Ringen om København skaber så alvorlige problemer, at der i dag skal være krisemøde.
Det er en strid mellem Socialdemokraterne og SF om økonomien, der nu giver interne problemer for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Det er dog afgørende, at man hurtigt får begravet stridsøksen. Det vurderer chefredaktør på Fyens Amts Avis og politiske kommentator Troels Myhlenberg.
“Regeringen har gjort, hvad den kunne for at spænde ben for sig selv. Dagen i dag bliver dagen, hvor man endegyldigt spænder ben for sig selv. eller man kommer videre,” siger han til Newspap.
Troels Myhlenberg undrer sig over, at betalingsringen ind til videre har vist sig at være sådan en tabersag for regeringen. Derfor skal der findes en løsning nu.
“Regeringen har brug for at få taget betalingsringen af dagsordenen og komme til at tale om andre ting.”
“Det er ingen hemmelighed, at det er svært for den nye regering at blive enig om noget som helst. Det er ikke nødvendighed udtryk for svaghed. Men i forhold til image og kommunikation har man ikke formået at lægge en klar linje og fortælle danskerne, hvad man vil,” siger Troels Myhlenberg.
Senere i dag holder statsministeren pressemøde.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu