Kommentator: Thorning skal vise hun er boss

1. januar 2012 16:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kommentator: Thorning skal vise hun er boss
Billede mangler

Helle Thorning-Schmidt skal vise, hvem der sidder ved roret.
Sådan lyder vurderingen fra politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, Elisabet Svane, når statsministeren i aften holder sin første nytårstale til danskerne.
“Helle Thorning er kommet skridt fra start. Hun skal derfor bruge talen til at sætte en ny dagsorden og vise, at det er hende, der har førertrøjen på og hende, der sidder i Statsministeriet,” siger Elisabeth Svane til Newspaq.
Helle Thorning Schmidt skal for alt i verden undgå den kedelige nytårstale, som ingen husker.
“Jeg forventer, at hun vil holde en tale med klare markeringer og gerne med nogle oneliners som andre statsminister har gjort og som de er blevet husket på,” siger Elisabet Svane.
Hun nævner Venstres leder Lars Løkke Rasmussen som eksempel på en statsminister, der for sent fik sat sig solidt i statsministerstolen.
“Der gik lang tid, før han holdt en tale, der markerende, at han var statsminister. Han gjorde det først, da det var for sent,” siger hun og henviser til sidste nytårstale, hvor Lars Løkke lod bomben om efterlønnen springe.
Thornings nytårstale sendes direkte fra Marienborg klokken 19.15.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu