Kommune-aftale betyder bedre normering i daginstitutioner

11. juni 2012 07:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kommune-aftale betyder bedre normering i daginstitutioner
Billede mangler

Bedre normering – flere pædagoger per barn – i daginstitutionerne bliver en realitet efter regeringens forlig med kommunerne om næste års økonomi.
 
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad efter weekendens aftale mellem regeringen og landets kommuner om næste års økonomiske rammer. Aftalen betyder ifølge Christine Antorini en bedre normering i landets daginstitutioner.
 
–          Gode dagtilbud har stor betydning for, hvordan børn klarer sig videre i livet. Der skal være tid til omsorg, opmærksomhed og dialog, så barnet lærer, udvikles og trives. Det styrker vi nu med denne aftale, som vi indgik med Enhedslisten i finansloven, siger Christine Antorini og fortsætter:
– Det er et vigtigt element i aftalen, at vi anvender den halve milliard til en generel forbedring af kvaliteten i dagtilbud, og vi er enige med KL om at gøre status for udviklingen i normeringer i kommunerne ved næste års kommuneforhandlinger, siger Christine Antorini.
 
På folkeskoleområdet er der desuden enighed mellem KL og regeringen om, at der som noget nyt skal skabes mulighed for at etablere internationale grundskoletilbud i kommunerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu