Kommuner budgetterer med underskud i 2013

13. februar 2013 08:51 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kommuner budgetterer med underskud i 2013

Dugfriske tal viser, at den gennemsnitlige kommune budgetterer med et underskud på 446 kroner per indbygger i 2013, og at gælden dermed forøges tilsvarende. Det viser nøgletal fra KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

 

For en kommune af gennemsnitlig størrelse svarer det til et underskud på 25 millioner kroner.

»Samtidig er 2013 et valgår, og i valgår har kommunerne ifølge KORAs nøgletal haft tendens til at overskride deres budgetter væsentligt. Der er derfor stadig behov for, at kommunerne prioriterer budgetoverholdelse højt, sådan som de har gjort i de to senest kendte regnskabsår,« siger projektleder Bo Panduro, der står bag nøgletallene.

Generelt viser nøgletallene for budget 2013, at gennemsnitskommunens samlede økonomi fortsat er skrøbelig, selv om kommunerne på det seneste ikke har udnyttet de aftalte rammer for serviceudgifterne fuldt ud.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu