Kommuner fjerner misbrugte børn for sent

21. januar 2012 08:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kommuner fjerner misbrugte børn for sent
Billede mangler

Selvom kommuner selv anmelder seksuelt misbrug af børn til politiet, så fjerner de ikke børnene.
I 2005 blev den såkaldte Rebild-far, der tirsdag blev tiltalt for misbrug af ialt i børn, meldt til politiet, men først fem år senere blev børnene fjernet, skriver Information.
Kommunen ventede på, at politiet havde nok beviser mod faren. Alt imens fortsatte den 55-årige far ifølge politiet med at misbruge sine børn.
“Der er generelt stor forståelse for forældrenes retssikkerhed i de her sager – men nogle gange også for stor forståelse,” siger lektor i socialret på Københavns Universitet Stine Jørgensen til Information.
Hun mener, at det er en generel tendens, at kommuner venter på politiets beviser og dermed griber for sent ind, og at det seneste tilfælde fra Nordjylland understreger problemet.
“Man fjernede ikke børnene, fordi der ikke var nok konkrete beviser til at anholde ham. Her vejede hensynet til hans retssikkerhed tilsyneladende tungest,” siger hun.
Også socialpædagoger oplever, hvordan kommunerne tøver med at tvangsfjerne børn for ikke at krænke forældrenes retssikkerhed.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu