Kommuner kan spare 75,8 millioner kroner om dagen på lockout

1. marts 2013 16:47 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kommuner kan spare 75,8 millioner kroner om dagen på lockout
Billede mangler

Torsdag varslede Kommunernes Landsforening (KL) lockout. Hvis lockouten bliver en realitet, kan den være en stor økonomisk gevinst for kommunerne, vurderer forskningschef på Danmarks Medie – og journalisthøjskole, Roger Buch.

 

»I og med at kommunerne ikke skal udbetale løn til lærerne, opstår der en økonomisk gevinst ved situationen, hvis den altså træder i kraft,« siger han og fortæller, at der tidligere på sundhedsområdet i forbindelses med konflikter har været store besparelser i regionerne, men at situationen for kommunerne er mere økonomisk fordelagtig.

»Operationer på hospitaler skal udføres på et senere tidspunkt. Det skal alle de tabte undervisningstimer ikke, og dermed er besparelsen større her,« siger han.

Berlingske Nyhedsbureau har taget den gennemsnitlige dagløn med pension for den gruppe af lærere, der lockoutvarsles. En udregning viser, at kommunerne samlet vil kunne spare 75,8 millioner om dagen. Danmarks Lærerforening har angiveligt penge til at kunne være i konflikt i ti uger. Uddannelsesforbundet, der også har lockouttruede medlemmer omfattet af KLs varsel, oplyser, at de kan fortsætte lige så lang tid som Danmarks Lærerforbund. Sker det, kan kommunerne uforvarende få en lønbesparelse på 3,75 milliarder kroner.

»Lockouten vil næppe få lov at køre så længe. Den vil kollidere med eksamener. Det bliver et kaos, som regeringen formentligt ikke vil tillade,« siger Roger Buch, der godt kan forestille sig et politisk indgreb, hvis situationen ikke forbedres i forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne om en ny overenskomst fortsætter onsdag.

Afdelingschef i KL Lene Møller bekræfter, at kommunerne får en lønbesparelse, hvis lockouten bliver en realitet. Men hun fremhæver, at kommunerne efterfølgende skal bruge penge på at lave erstatningsundervisning.

»Det er Danmarks Lærerforening, der kan regne beløbet ud, fordi de kender lockoutens omfang, men der er en dark horse, fordi vi har nogle omkostninger ved at lave en erstatningsundervisning,« siger hun.

Uddannelsesforbundet håber på, at forligsmanden vil kunne udrede situationen sådan, at der slet ikke bliver tale om en lockout.

»Vi vil helst have, at der ikke kommer til en lockout. Det har konsekvenser det her specielt for børnene. Men vi kan klare en konflikt i lang tid, hvis det kommer der til,« siger formand Hanne Pontoppidan.

Det er ikke kun skolebørnene, der vil blive ramt af en lockout, også landets forældre kan blive kastet ud i en kaotisk situation, hvis skolerne lukker første april.

»Forældrene vil selvfølgelig få en udfordring med at få det hele til at gå op. Men jeg håber på, at de tænker i at finde nogle pasningsløsninger eller dele opgaven med de andre forældre. Måske kan bedsteforældrene også hjælpe til,« siger formand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen, der opfordrer forældre til at få det bedste ud af situationen.

Dansk Arbejdsgiverforening oplyser, at det er forældrenes eget ansvar at finde pasning. De skal med andre ord ikke forlade sig på pasningsordninger hos deres arbejdsgiver.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu