Kondomer fældede voldtægtsmand fra Gullestrup

28. november 2011 06:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kondomer fældede voldtægtsmand fra Gullestrup
Billede mangler

Den blot 16-årige dreng, der er sigtet for voldtægt mod en ti-årig pige fra Gullestrup ved Herning, afviser at stå bag.
Ved grundlovsforhøret ved retten i Herning, hvor drengen var sigtet for voldtægten nægtede den 16-årige dog at stå bag.
Voldtægten fandt sted sidste lørdag aften i et skovområde ved Gullestrup, men drengen nægter altså at han er gerningsmanden.
Modsat har politiet fundet tekniske spor på stedet der gør, at man er ret sikker på at det var den 16-årige der begik forbrydelsen.
Det drejer sig om fingeraftryk på en pakke kondomer.
Drengen, der er fra lokalområdet, blev anholdt fredag eftermiddag, og straks sigtet for den fuldbyrdede voldtægt.
Under voldtægten lykkedes det pigens veninde at løbe efter hjælp, men altså uden at det forhindrede voldtægten.
Under efterlysningen af gerningsmanden var beskrivelsen, at der var tale om en afrikansk mand eller dreng med mørkt og krøllet hår, og den beskrivelse paser også på den sigtede.
Den 16-årige dreng er blevet varetægtsfængslet frem til den 23. december.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu