Konfliktvåbnet er stadig skarpslebent

2. april 2013 15:24 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Konfliktvåbnet er stadig skarpslebent
Billede mangler

28. februar i år varslede Kommunernes Landsforening (KL) lockout af landets lærere. Fra tirsdag måtte lærere på tværs af landet så holde sig fra tavle og kridt på ubestemt tid.

 

Den nuværende situation er i sin tegning uden historisk fortilfælde. Trods det er konfliktvåbnet ingenlunde blevet sløvt, vurderer arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

»Hvis der ikke var en konfliktmulighed, vil det være illusorisk at tro, at parterne kunne bevæge sig i retning af hinanden. Den nuværende situation er bare unik, fordi regeringen har været amatøragtig i forhold til at binde en reform op på nogle forhandlinger,« siger han og understreger, at den nuværende situation adskiller sig ved, at det er en meget »offensiv« lockout, der er blevet effektueret af kommunerne.

Normalen er, at arbejdstagerne først varsler strejke, derefter varsler arbejdsgiverne lockout. Ligesom det skete i 1981, da socialrådgiverne var ude i en arbejdskamp, hvor de strejkede. Her valgte KL at sende et lockoutvarsel, der dog aldrig trådte i kraft, fordi varslet fik forhandlingerne tilbage på sporet.

Ifølge Henning Jørgensen er formen, hvor der lockoutes »offensivt« fra de offentlige arbejdsgivere, forbudt i både Brasilien, Frankrig og Portugal.

Men selve lockouten tjener stadig sit formål, vurderer Henning Jørgensen, der som eksempel nævner, at KL i juni 2008 vedtog at udsende et lockoutvarsel, efter at strejken på sundhedsområdet var begyndt.

»Men da varslet kom, var konfliktkassen tom, hvilket betød, at de strejkende kravlede tilbage til forhandlingsbordet,« siger Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedshistoriker og lektor emeritus ved Københavns Universitet Niels Finn Christiansen vurderer, at den verserende konflikt giver nogle »rystelser« omkring den danske model.

»Lige i øjeblikket må man sige, at det demonstreres, at den danske model eksisterer. Det, der gør, at den kan ses som truet, er den slet skjulte trussel om, at der kommer et lovindgreb inden for en overskuelig fremtid,« siger han og påpeger, at ønsket om at bevare modellen på det offentlige område kan lide et knæk, fordi der er en sammenblanding mellem arbejdsgiverinteressen i KL og reforminteressen fra regeringen, der mudrer billedet af forhandlingerne.

Regeringen vil bruge nye arbejdstidsregler i lærernes overenskomster til at gennemføre en reform, hvor der skal undervises mere.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde på sit ugentlige tirsdagspressemøde, at hun foreløbig vil lade konflikten køre i »respekt for den danske model«, så kampvåbnene i form af lockout og strejke kan få lov til at virke, inden der kan blive tale om et indgreb.

Spørgsmål: Kan I overhovedet gennemføre en folkeskolereform uden et opgør med arbejdstidsreglerne?

»Vi har fremlagt en folkeskolereform, som blandt andet indebærer, at vores børn har mere tid sammen med de dygtige lærere. Så er der en konflikt, der kører ved siden af. Noget af det vil være forudsætning for noget andet, men det er ikke sådan, at det hænger sammen én til én,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu