Kongelige søfolk frifindes i sexsag

16. august 2012 16:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kongelige søfolk frifindes i sexsag
Billede mangler

To gaster fra kongeskibet Dannebrog gjorde sig ikke skyldige i voldtægt over for en kvinde i Nuuk under et sommertogt.
Grønlands Landsret har torsdag frifundet de to mænd i sagen.
Der er ikke beviser for, at der var tale om et seksuelt samvær opnået ved vold eller tvang, fastslår landsretten.
Tidligere endte sagen modsat. Nuuk Kredsret idømte i den oprindelige sag mændene til at blive anbragt i halvandet år på en anstalt.
Desuden bestemte kredsretten, at mændene skulle betale 70.000 kroner i godtgørelse for tort til offeret.
De to værnepligtige har hele tiden nægtet sig skyldige, og nu har de altså fået medhold i landsretten, som har behandlet sagen tirsdag og onsdag.
Kvinden, der er 30 år, havde påstået, at hun blev voldtaget i det fri i Nuuk.
I landsretten har kvinden ændret forklaring og sagt, at hun ikke gjorde så stor modstand som tidligere forklaret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu