Konkurrenceevnepakke: Det ved vi

26. februar 2013 04:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Konkurrenceevnepakke: Det ved vi
Billede mangler

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) fremlægger tirsdag en pakke med navnet »Vækstplan.dk«, der skal forbedre den danske konkurrenceevne.

 

Allerede nu står det klart, at regeringen vil sænke selskabsskatten fra 25 til 22 procent. Samtidig vil en særlig hotelmoms blive fjernet for at tilgodese dele af dansk erhvervsliv, der gennem længere tid har kritiseret afgiften.

Ifølge Børsen viser beregninger foretaget for avisen af Copenhagen Economics, Dansk Erhverv og Cepos, at gevinsten på to milliarder kroner fra regeringens SU-reform kan finansiere hele nedsættelsen af selskabsskatten. Samlet set forventes nedsættelsen at koste staten 3,5 milliarder kroner, hvis bankerne og Nordsøen ikke får en krone i skattelettelse. Tages der imidlertid højde for, at en nedsættelse af selskabsskatten skaber ny vækst, ender regningen således på 1,8 milliarder kroner, skriver Børsen.

I den ny pakke bliver kørselsafgiften på lastbiler desuden skåret fra. Det var ellers en afgift, der var tiltænkt at indbringe statskassen mellem to og tre milliarder kroner.

DR Nyheder oplyser, at der også ventes afgiftslettelser på spildevand, emballage og energi samt genindførelse af boligjobordningen i 2013 og 2014 i en form, der ligner VK-regeringens ordning.

Udsigten til sænkede afgifter og skatter har fået Dansk Erhverv til at rose regeringen. Men det er ikke kun lempelser i forhold til erhvervslivet, der er i vente. Regeringen vil sætte gang i renoveringen af almene boliger med omkring fire milliarder fra Landsbyggefonden.

Som konsekvens af den stort anlagte konkurrenceevnepakke kommer der færre ansatte i den offentlige sektor end planlagt, erfarer Berlingske Business.

For at finansiere sænkningen i selskabsskatten samt en række andre erhvervsskattelettelser vil regeringen blot lade den offentlige sektor vokse med 0,4 procent i 2014 stigende til omkring 0,75 procent frem mod år 2020. Oprindeligt havde regeringen ellers planlagt en stigning i det offentlig forbrug på 0,8 procent alle årene.

Forskellen betyder ifølge Berlingske Business, at der kun bliver plads til omkring halvdelen af de cirka 20.000 ekstra personer, som skulle ansættes i det offentlige i de kommende år.

Regeringen planlægger at indgå aftale om konkurrenceevnepakken med Venstre og Konservative, som ønsker nulvækst i den offentlige sektor frem mod 2020. Derfor kan væksttallene for den offentlige sektor meget vel blive forhandlet endnu længere ned i den kommende tid. En central kilde vurderer dog overfor Berlingske Business, at regeringens smertegrænse går ved en gennemsnitlig stigning i det offentlige forbrug på 0,5 procent, fordi der stadig skal bruges penge på øgede udgifter til sundhed og flere ældre.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet vurderer over for Politiken, at den lavere stigning i det offentlige forbrug svarer til 4,5 milliarder kroner mindre, end regeringen ellers havde stillet danskerne i udsigt. Ifølge ham bliver konsekvensen klart en forringelse af velfærden, og han vurderer, at det vil indebære omkring 8.000 færre offentligt ansatte, hvilket er i tråd med regeringens plan om at overføre ressourcer fra det offentlige til det private.

Fronterne har været trukket op mellem på den ene side erhvervslivet, der ønsker at sænke skatter og skrotte afgifter, mens fagbevægelsen primært ønsker offentlige investeringer og afgiftslempelser for at få flere i beskæftigelse.

Børsen skriver, at pakken samlet set vil koste mere end 10 milliarder kroner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu