Konkurs: Cimber-Sterling har fløjet sin sidste tur

3. maj 2012 08:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Konkurs: Cimber-Sterling har fløjet sin sidste tur
Billede mangler

Cimber Sterling er begæret konkurs og har indstillet alle flyvninger – kunder får deres billetter refunderet via Rejsegarantifonden.
 
Flyselskabet Cimber Sterling indgav torsdag morgen konkursbegæring ved Retten i Sønderborg og har samtidig stoppet alle flyvninger. 600 mand mister deres arbejde.
 
Kunder, der har købt billet til en Cimber Sterling-afgang kan via Rejsegarantifonden får deres penge retur.
 
Hvis kunder derimod er i udlandet og ikke har købt konkursforsikring, er rejsen tabt.
 
–          Det er dybt beklageligt, at selskabets bestyrelse har måttet tage den tunge beslutning om at begære selskabet konkurs. Bestyrelse og direktion har i flere måneder arbejdet intenst på at sikre realiseringen af en turn around i selskabet, men desværre løb timeglasset ud, før vi var helt i mål. Det var ganske enkelt ikke muligt at vende skuden hurtigt nok og dermed i tide levere de nødvendige økonomiske resultater, siger adm. direktør i Cimber Sterling Jan Palmer til Borsen.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu