Konservativ kandidat står til sejr i Cypern

24. februar 2013 17:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Konservativ kandidat står til sejr i Cypern
Billede mangler

CYPERN: Den næste præsident i Cypern bliver efter al sandsynlighed Nicos Anastadiades fra det konservative parti Demokratisk Samling.

 

En exitpoll fra det cypriotiske stats-TV CyBC giver Anastadiades mellem 57,5 og 61,5 procent af stemmerne, mens hans venstreorienterede modkandidat, Stavros Malas, må nøjes med mellem 38,5 og 42,5 procent. Det oplyser Reuters.

De to kandidater er med i præsidentvalgets anden og afgørende runde, efter de fik flest stemmer i første runde. Her toppede Nicos Anastadiades også klart foran Stavros Malas.

Den nye præsident afløser kommunisten Demetris Christofias, der ikke genopstiller.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu