Konservative er klar: Væk med sociale ydelser til de rige

31. december 2011 08:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Konservative er klar: Væk med sociale ydelser til de rige
Billede mangler

Socialhjælp til de rigeste i Danmark skal inddrages i forhandlinger om en kommende skattereform. Det mener den konservative partiformand, Lars Barfoed, der dermed lægger op til, at det skal være slut me sociale ydelser til landets rigeste.
 
Til Berlingske Tidende siger Lars Barfoed:
”Regeringen bør inddrage en række sociale ydelser i forhandlingerne om en skattereform, som skydes i gang i det nye år. Man kommer ikke uden om at kigge på de enorme tilskudsbeløb, der udbetales inden for hele boligområdet. Det må hænge sammen med hele skattepolitikken. For meningen er, at flere folk skal klare sig selv”
 
Dermed åbner Lars Barfoed op for, at lavere skat til dels kan betales ved at tage de sociale ydelser fra de rigeste.
 
”Det er økonomisk ufornuftigt, at vi opkræver høje skatter og betaler dem tilbage til de samme mennesker bagefter”, siger Lars Barfoed til Berlingske Tidende.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu