Konservative vil optage afhøringer af fængselstruede

21. februar 2013 08:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Konservative vil optage afhøringer af fængselstruede
Billede mangler

»Politiet gør deres arbejde rigtig godt, og rigtig mange afhøringer foregår rigtig fint«.

 

Udmeldingen kommer fra de Konservative, efter ni ud af ti strafferetsadvokater siger til Berlingske, at de har oplevet sager, hvor den mistænkte føler sig fejlrefereret.

Men der er altid plads til forbedringer, mener retsordfører Tom Behnke (K), der derfor er åben over for at optage afhøringer.

»Vi skal være åbne over for, om det kan gøres endnu bedre. Og der er det da en mulighed med lydoptagelser af afhøringer i mere alvorlige sager, så man har det liggende til bagefter,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Men det skal ikke være i alle sager, understreger retsordføreren.

»Vi kunne starte med at lave optagelser af afhøringer i sager, hvor den tiltalte kan komme i fængsel, altså i de mere alvorlige sager,« siger Tom Behnke.

Han pointerer, at alle, der bliver afhørt af politiet, hvad enten det er som vidne eller sigtet, allerede har ret til at gennemlæse sin forklaring for at kontrollere, om politiet har forstået forklaringen korrekt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu