Kraftigt jordskælv i Guatemala

26. marts 2013 03:32 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kraftigt jordskælv i Guatemala
Billede mangler

GUATEMALA: Et jordskælv på 6,2 Richter ramte Guatemala sent mandag, skriver AFP. Der er dog umiddelbart ingen meldinger om tilskadekomne eller større ødelæggelser.

 

Jordskælvet havde sit epicenter 10 kilometer øst-sydøst for Guatemala City 200 kilometer under jordens overflade.

Jordskælvet kunne dog knap nok mærkes i hovedstaden, beretter øjenvidner.

Den 4. februar 1976 blev Guatemala ramt af den værste naturkatastrofe i landets historie, da 23.000 mistede livet efter et jordskælv på 7.5 Richter.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu