Krigsveteran tvivler på fangetal i Irak

29. december 2011 21:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Krigsveteran tvivler på fangetal i Irak
Billede mangler

Mistanken om danske soldaters udleveringen af krigsfanger til tortur bliver større dag for dag.
Men nu sætter major Barkan Smedstrup Christensen, der var chef for det civilt-militære samarbejde (CIMIC) i 2003 og 2004 i Irak, spørgsmålstegn ved, hvor mange fanger, der blev taget.
Det har ellers vakt opstandelse, at forsvarschef Knud Bartels har udtalt, at danske soldater har taget mindst 500 krigsfanger frem til 2006. For tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) har tidligere oplyst, at der blev taget 195 fanger.
“Hvis det nye tal er rigtigt, må hold 3 i Irak have haft meget travlt. Proceduren for hold 1 og 2 var 100 pct. klar. Vi var under britisk kommando, og vi skulle gøre alt for at undgå at tage fanger, da vi hverken havde kapacitet til at huse eller bevogte dem,” siger Barkan Smedstrup Christensen til jp.dk.
Han mener, at politikerne ikke har gjort sig klart, hvad de danske soldater blev sendt ud til i krigen i Irak.
“Naturligvis skal det under lup, hvis danske soldater ikke har overholdt krigens regler, men jeg undrer mig over, at forsvaret generelt skal stemples. Uden politikerne tænker over, hvad de har sendt soldaterne ud i,” siger han til jp.dk.
Kilde:Jp.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu