Brand i skib - pas på farlig røg

Politiet advarer borgerne

Udgivet Opdateret

Der er udbrudt brand i et skib , der ligger til kaj ud for Nordhavnsvej i Køge.

Det oplyser Midt og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

- Der driver brandrøg ind over Køge by. Vi opfordrer borgerne til at søge væk fra brandrøgen og/eller søge inden døre og lukke døre og vinduer. Søg venligst ikke mod uheldsstedet, beder vagtchefen.

Metal og plastik

Skiber er lastet med metal- og plastikaffald. Skibet hedder Rix Munte. 

Ifølge hjemmesiden Vesselfinder sejler skibet under portugisisk flag. Det ankom til Køge Havn natten til tirsdag.

Røgen er både farlig og giftig. Gå inden døre og luk døre og vinduer.

Rigspolitiet har tirsdag eftermiddag fundet det nødvendigt at advare om den giftige røg på engelsk.

Også Beredskabet opfordrer folk til at gå indendørs - og undlade at kontakte alarmcentralen på grund af branden.

Tyk røg

Ifølge beredskabets hjemmeside odin.dk indløb der klokken 15.15 en alarm om brand i et skib, der lå i havnebassinet.

På billeder, som Sjællandske Nyheder bringer, kan man se tyk, grå røg på og omkring havnen.

Brandårsagen er indtil videre ukendt, og der er angiveligt ikke kommet personer til skade ved branden.

Powered by Labrador CMS