Kriseramt Grækenland får Milliard-operahus

22. februar 2012 11:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kriseramt Grækenland får Milliard-operahus
Billede mangler

Mens Grækenland kæmper med finanserne, bliver opførelsen af et privatfinansieret kulturcenter i Athen planlagt. Det skriver politiken.dk.
Centret skal hedde Stavros Niarchos Foundation Cultural Center (SNFCC) og skal have plads til 1.400 publikummer.
Det skal både danne rammen for den græske nationalopera og det græske nationalbibliotek.
Den nye opera kommer til at koste 566 millioner euro eller godt 4,2 milliarder danske kroner. Planen er, at operaen står klar i 2015 ved havnefronten i det sydlige Athen.
Planerne om byggeriet blev præsenteret tilbage i 2006 – længe før Grækenland røg ud i den omfattende økonomiske krise.
Flere kritikere sætter nu spørgsmålstegn ved det ambitiøse koncerthus.
“Jeg tvivler på, at det er i nationens interesse at gå videre med et så prangende kulturelt projekt lige nu,” skrev den ansete engelske kultur-kommentator Norman Lebrecht i sidste uge, ifølge politiken.dk.
Men ifølge Stavros Niarchos Foundation, som står bag projektet, skal der ikke sættes en stopper for det. Organisationen mener, at den økonomiske krise har gjort projektet endnu vigtigere.
Se operahuset her
Kilde: politiken.dk
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu