Kriseramte bilister har fundet fidusen på nettet

7. januar 2013 19:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kriseramte bilister har fundet fidusen på nettet
Partner og marketingchef Peter Michael Oxholm Zigler, autobutler.dk.
Partner og marketingchef Peter Michael Oxholm Zigler, autobutler.dk.

Partner og marketingchef Peter Michael Oxholm Zigler, autobutler.dk.

I 2012 lærte bilejerne for alvor at gå på værkstedsjagt på nettet. Her venter der bilisterne besparelser på to til fire mia. kroner. 

 

Lønstigningerne er mikroskopiske, priserne stiger og arbejdsløsheden har bidt sig fast. Men bilen er noget af det sidste, de kriseramte danskerne giver slip på.

 

I stedet går de i stigende grad på jagt efter besparelser for at kunne beholde deres højt elskede bil. Det mærker man tydeligt på værkstedsportalen autobutler.dk.
– Vi oplevede i 2012 en firedobling i antallet af forespørgsler fra bilejerne til værkstederne i forhold til året før. 52.000 gange siden august 2010 har en dansk bilejer nu bedt om et tilbud på en opgave fra et af de 700 værksteder, der er tilknyttet vores online-portal, fortæller stifter, partner og marketingchef Peter Michael Oxholm Zigler.

– Og de titusindvis af bilister, der rent faktisk tog imod et af tilbuddene fra autobutler-værkstederne, har sparet mindst 17-18 millioner kroner, og det er endda forsigtigt sat, tilføjer han.

Det bygger han på, at en bilejer typisk snildt kan spare mellem 20 og 40 procent ved at udbyde opgaven på autobutler.dk i stedet for bare at bestille tid hos den forhandler, der i sin tid solgte bilen.

 

Bilister kan spare to til fire mia. kr.
De 52.000 opgaver, som de danske bilejere har udbudt på nettet via autobutler.dk, havde en værdi af 240 mio. kr. Hvis man tager forstørrelsesglasset frem, er der enorme besparelser at hente for de danske privatbilister, firmaer og offentlige institutioner.
– Hvis man med et slag på tasken siger, at de 2,2 millioner danske personbiler hvert år skal repareres og vedligeholdes for gennemsnitligt 5.000 kroner, så lander vi på 11 milliarder kroner i alt. Hvis alle bilejere gik på autobutler.dk og fik en besparelse på 20 til 40 procent, ville de i alt spare mellem 2,2 og 4,4 milliarder kroner, slutter Peter Michael Oxholm Zigler.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu