Kristelig Fagbevægelse byder prostituerede velkommen

6. februar 2013 12:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kristelig Fagbevægelse byder prostituerede velkommen
I grundlovsforhøret blev hun sigtet for menneskehandel i perioden fra 2007 til 24. november 2008.

Prostituerede er velkomne som medlemmer hos Kristelig Fagbevægelse og A-kasse (KRIFA), skriver Nordjyske.dk.

 

– Så længe, det er et lovligt erhverv, skal vi ikke gøre os til dommere og sortere mellem folk. Det er en statslig ordning, vi administrerer, siger Søren Fibiger Olesen, der er formand for KRIFA, til Nordjyske Stiftstidende.

Søren Fibiger Olesen gætter på, at hans tværfaglige organisation formodentlig allerede har eller har haft medlemmer, som sælger sex. I indmeldelsesblanketten findes der dog ikke en decideret rubrik, hvor prostituerede kan sætte kryds for erhverv. Man kan stå opført som massør.

Læs også – Afstemning: A-kasse og fagforening til prostituerede?

Fagforbundet 3F er noget mere forbeholden end den kristelige konkurrent over for at optage prostituerede som medlemmer. Ligestillingskonsulent Marianne Bruun siger, at en fagforening ikke har noget at tilbyde en prostitueret, fordi den prostituerede ikke har nogen arbejdsgiver. Hvis hun har det, er det rufferi, som er ulovligt, understreger Marianne Bruun.

– En prostitueret er i sagens natur ikke lønmodtager, for en lønmodtager har en arbejdsgiver. Vi organiserer lønmodtagere og forhandler med arbejdsgivere om løn- og ansættelsesforhold, siger hun til Nordjyske Stiftstidende.

Læs også – K-forslag: Dagpenge til prostituerede

Prostituerede kan være momsregistrerede som selvstændige, men juridisk set er prostitution ikke et legalt erhverv i forhold til arbejdsmarkedslovgivning og anden lovgivning, forklarer Marianne Bruun.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, mener, at fagbevægelsen godt kan tage sig af de prostituerede.

– Det er jo almindelige serviceydelser, de efterspørger. Det kan fagbevægelsen også byde på ved siden af kollektive overenskomster. Så 3F bør måske tænke sig om en gang til, siger han til Nordjyske.dk.

Læs også – Sexarbejder roser de Konservatives forslag

Den konservative arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen (K) foreslog i sidste uge, at prostituerede får samme rettigheder på arbejdsmarkedet som alle andre, og at prostitution dermed gøres til et fuldt lovligt erhverv.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu