Kronprinsesse Mary på mærkerne

11. juni 2012 08:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kronprinsesse Mary på mærkerne
Billede mangler

Årets velgørenhedsfrimærke fra Post Danmark prydes af kronprinsesse Mary støtter, der støtter hjerterne med et smukt portræt.
 
Overskuddet fra årets velgørenhedsfrimærke fra Post Danmark går til Hjerteforeningen, og det unikke frimærkemotiv blev afsløret af Kronprinsessen selv på et pressemøde søndag.
– Hjertekarsygdom er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Som protektor for Hjerteforeningen håber jeg, at årets velgørenhedsfrimærke kan være med til at kaste mere lys på denne kedelige statistik. En statistik, der skal gøres noget ved, og det kræver, at vi gennem forskning får mere viden om årsagen til og behandlingen af hjertekarsygdomme, siger H.K.H. Kronprinsesse Mary om baggrunden for hendes protektorat af Hjerteforeningen og afbildning på årets velgørenhedsfrimærke.
 Om velgørenhedsfrimærket:
Post Danmarks velgørenhedsfrimærke blev første gang uddelt i 1921, og den lille merpris på frimærket har lige siden gjort en stor forskel.
 
Det er anden gang i dansk frimærkehistorie, at velgørenhedsfrimærket støtter Hjerteforeningen. Første gang var i 1984, hvor et elektrokardiogram tegnet af Rasmus Nelleman var motivet på frimærket.
 
De seneste år har følgende organisationer fået glæde af et beløb i millionstørrelsen gennem velgørenhedsfrimærker:
2011 – Gigtforeningen
2010 – Børnecancerfonden
2009 – WWF Verdensnaturfonden, Projekt i Vietnam
2008 – Kræftens Bekæmpelse, “Støt brysterne”
2007 – Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond
2006 – Dansk Flygtningehjælp
2005 – SOS Børnebyerne
2004 – Børnehjælpsdagen

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu