Kulderekord holdt kun en dag

5. februar 2012 10:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kulderekord holdt kun en dag
Billede mangler

Begrebet ‘koldt som i en kummefryser’ er vist ikke længere dækkende for de lave temperaturer, som Danmark oplever for tiden.
Natten til søndag målte DMI hele 23,1 graders frost i Beldringe på Nordfyn. Og dermed blev Skrydstrups rekord på 20,1 graders frost fra natten til lørdag slået med hele tre grader.
Det skriver vagtchef Jørn Thomsen fra DMI.
Fyn har i det hele taget været det koldeste sted i Danmark natten til søndag. De næstlaveste temperatur blev også målt på Fyn.
Det var i Årslev, hvor der blev målt 18,8 minusgrader.
Skrydstrup nåede til sammenligning “kun” ned på 17,9 minusgrader.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu