Kulturministeren overvejer EM-boykot

9. maj 2012 16:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kulturministeren overvejer EM-boykot
Billede mangler

Kulturminister Uffe Elbæk (R) vil afvente sine europæiske kollegers holdning, inden han tager stilling til, om han rejser til EM i fodbold.
Alligevel er EM i Ukraine ikke på programmet, når den danske minister skal mødes med sine europæiske kolleger torsdag.
– Det er ikke oppe på det kommende rådsmøde. Men hvis det overhovedet er muligt, vil jeg selv prøve at få en snak med de af mine ministerkolleger, der har hold med til EM, lyder det fra kulturministeren.
De danske minister er ellers blevet kritiseret af de konservatives udenrigspolitiske ordfører, Per Stig Møller, og andre oppositionspolitikere for sin plan om at tage til Ukraine under EM.
Andre lande overvejer at droppe officielle besøg ved arrangementet på grund af bekymring over den politiske situation i Ukraine, mens den danske minister holder fast i at tage af sted med mindre et samlet EU bliver enig om et boykot.
Men også det, mener ministeren, vil være problematisk.
– På den ene side skal vi lægge et diplomatiske pres på Ukraine på alle de fronter, vi kan. På den anden side skal vi selvfølgelig bakke vores fodboldlandshold op, siger han.
– Det er hele tiden en afvejning af, om det demokratiske pres, som Danmark og EU yder over for Ukraine, har en effekt. Jeg er glad, når jeg nu kan se, at Timosjenko er flyttet fra fængslet til hospitalet, fortsætter han.
Den internationale virak omkring EM tog for alvor fat, da Ukraines forhenværende præsident Julia Timosjenko i oktober blev sendt syv år i fængsel – efter eget udsagn på baggrund af en politisk dom.
Hun lider af kroniske rygsmerter, og hun har også beskyldt fængselsvagter for at have tævet hende.
Der er netop kommet en aftale i stand om, at Timosjenko kan komme i behandling for sine smerter.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu