Kun hver fjerde virksomhed betaler skat

6. marts 2012 08:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kun hver fjerde virksomhed betaler skat
Billede mangler

Det er kun én ud af fire virksomheder i Danmark hiver pengepungen frem, når skattefar står klar.
Mens omvendt tre ud af fire ikke betaler skat herhjemme. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Politiken.
Selskabernes bidrag til statens skatteindtægter er dermed betydeligt mindre sammenlignet med, hvor meget lønmodtagerne i alt bidrager med.
Hvor borgerne betaler 357 milliarder skattekroner årligt, betaler selskaberne 40,6 milliarder kroner, hvilket inkluderer en del af indtægterne fra beskatningen af olien i Nordsøen.
Skatteminister Thor Möger finder forskellen bekymrende.
“Alle skal bidrage til at få Danmark ud af krisen. Når hårdtarbejdende lønmodtagere betaler skat, er det kun fair, at selskaber også gør det,” siger ministeren til avisen, og understreger, at det er “bekymrende” at andelen af selskaber, der betaler selskabsskat, er faldet det seneste årti.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opfordrer politikerne til at sikre en mere effektiv skatteligning af virksomhederne.
“Det er vigtigt, at skattebyrderne fordeles jævnt, så både virksomheder og personer bidrager til statens indtægter. Sikrer man en mere effektiv skatteligning, kunne vi få et mere effektivt samfund og en højere vækst,” siger senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers til Politiken.
En central rolle i selskabernes manglende bidrag til statskassen er, at det kun er moderselskaber, men ikke datterselskaber, der skal betale skat i Danmark.
Hvis der eksempelvis er ti selskaber i samme koncern, siger loven, at kun ét af dem betaler selskabsskat, mens de øvrige er såkaldte nul-skatselskaber.
Endvidere har den økonomiske krise har givet minus på bundlinjen i mange danske virksomheder, hvilket også er en del af forklaringen på, at selskaber betaler så lidt i skat.
Kilde: Politiken

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu