Kupmager laver overgangsregering

1. april 2013 09:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kupmager laver overgangsregering

I Den Centralafrikanske Republik har den selvudnævnte præsident, Michel Djotodia, nu lavet en overgangsregering.

 

Han tog magten i landet efter et kup i forrige weekend, der siden er blevet fordømt af det internationale samfund samt medført et hastemøde i FNs Sikkerhedsråd, skriver flere internationale medier.

Den nye regering, som ifølge AFP blev udnævnt i et dekret på landsdækkende radio, vil ifølge den tidligere oprørsleder Djotodia blive siddende ved magten indtil et parlamentsvalg i 2016.

Det lykkedes den tidligere præsident Francois Bozize at undslippe kuppet, da Djotodias oprørere trængte ind i Bangui i weekenden. Han befinder sig nu i Cameroun.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu