Kusse-Kurt smager sin egen medicin

10. februar 2012 12:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kusse-Kurt smager sin egen medicin
Billede mangler

Han har adskillige indbrud på samvittigheden. Nu prøver Kurt ‘Kussen’ Nielsen selv, hvordan det føles at få smadret vinduet og blive ribbet for sine personlige ejendele.
“De stjal hele lortet. Fjernsyn, Playstation, dykkerudstyr, værktøj, cd’ere og dvd-film, min Canada Goose-jakke, nogle helt nye Nike-sko, parfume, et snowboard og alle mine Gucci-solbriller,” siger manden de kalder ‘Kussen’ til ekstrabladet.dk.
45-årige Kurt Nielsen, kendt som Kusse-Kurt, er tidligere pusher, kokainmisbruger og kriminel, men nu er han kendt som foredragsholder og skuespiller. Blandt andet har han givet råd til Ekstra Bladets læsere om, hvordan man sikrer sit hjem mod indbrud. Ironisk nok blev han selv offer for indbrudstyve for et par uger siden, skriver selvsamme avis nu.
Men det er ikke kun de materielle tab, der gør det til en ubehagelig oplevelse.
“Sådan et indbrud er ikke særligt rart. Det er jo ikke bare en masse ting, jeg har mistet. Utrygheden har også meldt sig,” siger Kurt Nielsen.
Den tidligere ungdomsforbryder har levet et lovligt liv de sidste ti år.
Kilde: ekstrabladet.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu