Kvæstet mand sigtet for knivdrab på sin hustru

14. juni 2017 15:33 | Af: Peter Koch

Manden bliver fremstillet for en dommer uden selv at møde i retten.

Politiets undersøgelser gjorde, at manden hurtigt blev mistænkt i sagen. Video: Local Eyes.

Som Newsbreak.dk kunne fortælle tirsdag, fandt Syd- og Sønderjyllands Politi hurtigt en mistænkt i sagen fra Dalen i Esbjerg, hvor en 73-årig kvinde blev fundet knivdræbt.

Se mere video hos Local Eyes.

Den mistanke har ikke ændret sig, nu onsdag har overtaget fra tirsdag. Tværtimod. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at kvindens 71-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg in absentia.

Han er altså angiveligt stadig selv for hårdt medtaget til at møde op i retten. Det stemmer overens med de oplysninger, Newsbreak.dk fik i går. Manden blev fundet hårdt såret i samme hus som hans dræbte hustru. Han blev bragt på sygehuset og opereret og meldt udenfor livsfare.

Knvidrab

Men tirsdag blev ikke dagen, hvor politiet fik mulighed for faktisk at afhøre manden, og det virker heller ikke til, at onsdag bliver en sådan dag. Manden kommer altså ikke til at svare på de anklager, han bliver mødt med i retten.

Her bliver han fremstillet som sigtet for med kniv at have dræbt sin 73-årige hustru.

Sagen er derfor fortsat omgærdet med mystik. Da Newsbreak.dk talte med vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Carsten Arentoft Andersen, om sagen, ønskede han ikke at fortælle, om politiet før har været på besøg hos ægteparret i forbindelse med husspektakler.

– Men det ligner et stille og roligt ægtepar, der intet har haft med politiet at gøre, sagde Carsten Arentoft Andersen til Newsbreak.dk tirsdag.

Det forventes, at grundlovsforhøret vil blive afholdt for lukkede døre, og det er derfor begrænset, hvor meget nyt der forventes at komme frem herfra. Newsbreak.dk vil følge sagen efter bedste evne.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu