Kvinde fængslet efter drabsforsøg på ekskæreste

3. februar 2013 23:03 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kvinde fængslet efter drabsforsøg på ekskæreste
Billede mangler

Den 51-årige kvinde, der tidligt søndag morgen stak sin 46-årige ekskæreste i boligkvarteret Bjergmarken i Holbæk, er nu sigtet for drabsforsøg.

 

Efter grundlovsforhøret søndag blev hun varetægtsfængslet i 23 dage, skriver nordvestnyt.dk.

Kvinden stak sin ekskæreste med en kniv flere gange.

– Manden blev indlagt. Han blev skadet på brystet og på hænderne, men han er uden for livsfare, sagde vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Jørgensen, til bt.dk tidligere søndag.

Kvinden blev også selv stukket under det blodige drama i hendes lejlighed, men fik ikke alvorlige skader.

På nuværende tidspunkt ved politiet ikke, hvad der går forud for knivstikkeriet og kender derfor heller ikke kvindens motiv.

Men den 46-årige ekskæreste har tilsyneladende fået lov til at sove hjemme hos ekskæresten.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu