Kvinde mister livet efter påkørsel af lastbil

9. april 2013 22:05 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kvinde mister livet efter påkørsel af lastbil
Billede mangler

En 78-årige kvinde bliv tirsdag eftermiddag dræbt af en lastbil, da hun krydsede et fodgængeroverfelt. Ulykken skete ved krydset mellem Hovedgaden og Søvejen i den lille by Hvalsø omkring 15 kilometer fra Roskilde. Det skriver bt.dk.

 

Midt- og Vestsjællands politi fik meldingen klokken 13:37, om at en lastbil havde påkørt den 78-årige kvinde ved en svingningsulykke. Kvinden døde på stedet efter at være blevet kørt over.

Flere vidner så den 78-årige kvinde krydse gaden mellem to lastbiler, der holdt på hver sin side af et fodgængerfelt. Den forreste holdt dog bag hajtænderne.

»Kvinden går ud mellem de to lastbiler, da den forreste lastbil begynder at køre. Da den bagerste begynder at trille, befinder hun sig mellem de to lastbiler. Vidner har set, at hun holder hånden op foran sig for at skærme for sig selv og gøre chaufføren opmærksom på, at hun er der. Men det ser han ikke, fordi hun går så tæt inde under fronten på lastbilen,« siger vagthaven ved Midt -og Vestsjællands Politi til bt.dk.

Flere vidner fik hurtigt signaleret til chaufføren, der var polsk, at noget var helt gal, og han stoppede hurtigt, men da var det for sent.  

Politiet oplyser, at den omkomne kvinde er bosat i Lejre Kommune. 

»Vi skal nu have læst alle vidneafhøringerne igennem, så vi kan forelægge det for vores jurister, som skal finde ud af om den polske chauffør skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen i forhold til uagtsomt manddrab,« siger vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Han oplyser samtidig, at den polske chauffør ikke har været påvirket af alkohol.   

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu