Kvinde offer for groft overfald: Gerningsmand stak af

13. oktober 2017 16:14 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Har man set overfaldet, eller ved man, hvem gerningsmanden er, sidder politiet klar ved telefonerne.

Kvinde offer for groft overfald: Gerningsmand stak af
Stod du på Arriva-tog nummer 5139 lørdag 7. oktober, 10.14 med kurs mod Ølgod? Så har politiet måske brug for din hjælp. Foto: Google Street View.

En 42-årig kvinde blev om formiddagen 7. oktober udsat for et groft, tilsyneladende umotiveret, overfald, først i et tog og senere på Ølgod Station i Ølgod.

Forinden var kvinden stået på Arriva-tog 5139 i Varde. Det kørte fra Varde mod Ølgod 10.14, og det ankom til Ølgod 10.36.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at kvinden blev slået i hovedet af en mand, enten med en knytnæve eller en ukendt genstand, da passagerne skulle af ved Ølgod Station.

Da kvinden var kommet ud på perronen, blev hun af den samme mand skubbet med en cykel, så hun landede på en bæk. Gerningsmanden stak af og efterlod kvinden. Politiet søger i pressemeddelelsen vidner til overfaldet.

Vidner der var med samme tog kan ahve oplevet manden være meget højrøstet i kupeen, men kvinden har ikke selv kunnet give et ordentlig signalement af vedkommende.

Hvis man var med toget eller på anden vis kan bidrage til sagens opklaring bedes man kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu