Kvindekvoter strider mod grundlæggende retsprincipper

6. april 2013 13:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kvindekvoter strider mod grundlæggende retsprincipper
15 procent af danskerne ser hellere en mand på chefposten end en kvinde. Arkivfoto: Colourbox.

Tvungen ligestilling er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling og lighed for loven, mener Cepos – alligevel er debatten om kvoter for flere kvinder i bestyrelser og ledelser stadig brandvarm.

 

Kvoter skal tvinge kvinderne til at mande sig op og tage stillingerne som bestyrelsesmedlemmer og topledere. Men hvis EU trumfer bindende kvoter i gennem, kan det stride mod den danske Grundlov, mener erhvervsjuridisk seniorkonsulent i Cepos Henriette Kinnunen.

»Der er i virkeligheden et hul i loven. Man må ikke noget sted diskriminere mellem kvinde og mand, men når det kommer til lige bestyrelsesposter, så er der ikke noget forbud mod regulering,« siger hun.

I en analyse, som Cepos lavede i 2011, stred forslagene om kønskvoter både mod et flertal af danskernes ønsker og mod grundlæggende retsprincipper om forbud mod forskelsbehandling og lighed for loven.

»Den danske Grundlov hviler på forudsætningen om ligestilling mellem kvinder og mænd, ligesom danske retsprincipper baserer sig på EU- og menneskerettens forbud mod forskelsbehandling,« siger Henriette Kinnunen.

Men med bindende kvoter giver EU staterne adgang til at indføre positiv særbehandling af kvinder.

»Det strider mod de grundlæggende principper, og det kan blive en glidebane, hvor man først laver den ene kvote og så den anden. Så kan man sige, hvad bliver mon det næste,« siger Henriette Kinnuen.

Hun mener, det er en forkert vej at gå og frygter, at kvindekvoter kan åbne op for kvoter på andre områder. Hun henviser desuden til Norge, som indførte bindende kvoter på 40 procent kvinder i bestyrelserne, og som ifølge Cepos’ analyse har performet dårligere efter den tvungne udskiftning i bestyrelserne.

»Man har været nødt til at gå på kompromis, i og med det har været nødvendigt at udskifte næsten halvdelen af bestyrelsen i nogle selskaber. Man har fundet nogle rigtig veluddannede kvinder, men de har ikke haft den fornødne erfaring,« siger hun og tilføjer:

»Kvotekravet har ikke vist sig at være hensigtsmæssigt i de norske selskaber, og det er godt, vi ikke har kopieret den model i Danmark.«

43 procent af de norske ASA-selskaber som er omfattet af kvoteordningen har afregistreret sig for at omgå kravene, men næstformand i Best.Women Nicole Andersson mener stadig, at en lignende ordning ville være det bedste i Danmark og ikke ville skævvride forholdet mellem køn og kompetence.

»I Best.Women går vi ind for at rekruttere kvinder, fordi de er de bedste til jobbet, ikke på grund af kønnet. Vi er sikre på, at der er mange dygtige kvinder, og det ville være absurd, hvis de blev valgt alene på grund af kønnet. Det går vi ikke ind for,« siger hun.

Den danske model strider i sin nuværende form ikke mod direktiverne, fordi virksomhederne selv skal opstille måltal. Men i Best.Women er Nicole Andersson nervøs for at virksomhederne ville sætte måltallene alt for lavt, da tallet er frivilligt.

Det er Henriette Kinnunen ikke enig i.

»Jeg tror, man i Danmark har valgt en langt bedre model, det gavner ikke nogen, at der kommer tvang. Omvendt kan det være fornuftigt at virksomhederne i en årrække bliver tvunget til at fokusere på om de kan gøre det en lille smule bedre og kigge ud over det sædvanlige,« siger hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu