Kvindelig minister mishandlet i fængsel

25. april 2012 19:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kvindelig minister mishandlet i fængsel
Billede mangler

Ukraines tidligere premierminister Yulia Tymoshenko er blevet mishandlet i det fængsel i byen Kharkiv, hvor hun afsoner en syv år lang fængselsstraf.
Det bekræfter en parlamentarisk ombudsmand i hovedstaden Kijev.
Timosjenko har sultestrejket siden fredag i protest mod den behandling, hun fik, da fængselspersonalet tvang hende til undersøgelse på et hospital, efter at hun klagede over rygsmerter.
– De metoder, der blev anvendt under transporten, kan betegnes som tortur. Statsanklageren er bedt om at indlede en strafferetslig undersøgelse af de involverede, siger Nina Karpatjova, formand for menneskeretskomiteen i parlamentet i Kijev.
Timosjenko, der er præsident Viktor Janukovitjs politiske hovedrival, blev i fjor kendt skyldig i magtmisbrug og korruption.
Hun afviser alle anklager og kalder sagen politisk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu