Kvinder: Kys os til mere sex

12. juli 2012 11:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kvinder: Kys os til mere sex
Billede mangler

For seks ud af ti danske kvinder er det afgørende, at deres partner kysser godt – kun tre ud af ti mænd finder det lige så vigtigt som kvinderne.
 
Danske kvinder vil have kys – og gerne tungekys. Det viser en ny stor undersøgelse lavet af det romantiske sociale netværk Zoosk, der har spurgt mere end 13.000 kvinder i ni lande om deres erfaring og holdning til kys.
 
I Danmark er det over 60 procent af kvinderne, der svarer at gnisten slukkes, hvis deres partner ikke er en god kysser. Hos mændene er det ikke helt så vigtigt. Kun 30 procent mener, at det er afgørende.
 
Undersøgelsen viser også, at danskerne er mere end dobbelt så vilde med det franske kys (tungekysset) end franskmændene og vores svenske og tyske naboer. 48,2 procent af danskerne rangerer tungekysset som deres favoritmåde at kysse deres partner på, hvor kun 21 procent af franskmændene, 37,6 procent af svenskerne og 23,3 procent af tyskerne foretrækker at bruge tungen, når de giver deres partnere et kys. De vil hellere give deres partner et langt sensuelt kys på læberne, som internationalt viser sig at være den foretrukne måde at kysse sin partner.
 
Undersøgelsen er gennemført online blandt Zoosk-medlemmer, hvor 13.322 respondenter fra Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, USA, Canada, Australien. 1.303 danskere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.
 
Hvad mener du – Hvor vigtigt er kys/tungekys? Skriv din kommentar i facebook-boksen udner artiklen

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu