Kvindernes Internationale Kampdag fejres af Google

8. marts 2013 06:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kvindernes Internationale Kampdag fejres af Google
Screendump: Google.
Kvindernes Internationale Kampdag

Google fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med denne “doodle” på forsiden af søgemaskinen. Screendump: Google.

I dag, den 8. marts, er det Kvindernes Internationale Kampdag og det fejres over hele verden – også på søgemaskinen Google, der har ændret forsiden.

 

Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, som dagen også kaldes, holdes i dag den 8. marts. Det har søgemaskinen Google valgt at fejre med en såkaldt “Google Doodle” på forsiden af søgemaskinen.

Kvindernes Internationale Kampdag er en mærkedag for kvinders ligestilling i hele verden.

Kvindernes Internationale Kampdag markeres også af FN, og i mange lande er det en national helligdag.

Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910, og i 1977 vedtog FN en resolution som anbefaler fejring af en international kvindedag.

I en del lande fejres dagen ved at kvinder får gaver og blomster og et “tillykke med kvindedagen” – en gestus som mange feminister dog reagerer mod, da de ikke finder at der er grund til at ønske til lykke med en dag, som har til formål at rette opmærksomheden mod uligestillingen i samfundet.

I Kina fejres det ved at kvinder har en halv fridag den 8. marts.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu