Kvist gik videre til semifinalen

27. februar 2013 21:05 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kvist gik videre til semifinalen
Billede mangler

WIlliam Kvist spillede hele kampen, da VfB Stuttgart sikrede sig adgang til semifinalen i den tyske pokalturnering, DFB Pokal.

 

Holdet havde hjemmebane mod VfL Bochum, som i mange år var med i Bundesligaen, men som nu har tilbragt nogle sæsoner i den næstbedste række. Og ikke mindst derfor var hjemmeholdet favorit.

VfB Stuttgart kom foran efter 18 minutters spil, da et skud fra den tidligere VfL Wolfsburg-spiller Christian Gentner ramte udeholdets Holmar Örn Eyjolfsson og røg i en blød bue over målmand Andreas Luthe.

Vedad Ibisevic har været ude i noget af en målkrise, men den blev afsluttet ti minutter før tid i kampen, hvor den bosniske angriber afsluttede et godt kontra-angreb med iskoldt at sende bolden i mål efter oplæg af Ibrahima Traoré.

VfB Stuttgart har tidligere vundet DFB Pokal tre gange. Sidste gang ligger dog tilbage til 1996/97-sæsonen.

Tirsdag spillede SC Freiburg og VfL Wolfsburg sig også i semifinalerne. Ingen af disse klubber har nogensinde vundet turneringen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu