L.O.C – Liam O’Connor – sørger over den dræbte narkopusher Andreas Dybdahl

6. marts 2012 18:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
L.O.C - Liam O'Connor - sørger over den dræbte narkopusher Andreas Dybdahl
Billede mangler

L.O.C udtrykker på twitter sin sorg over drabet på den pusher, der i morges blev fundet skuddræbt i Københavns Nordvestkvarter.
 
Den 36-årige tidligere narkodømte, der i morges blev skudt i brystet og hovedet af ukendte gerningsmænd, mindes nu af venner på internettet.
 
En af dem, der sørger over den 36-åriges død, er rapperen L.O.C, der også er indehaver af den borgerlige navn, Liam O’Connor.
“I dag er i sandheden en sørgelig dag… Hvil i fred Andreas..” skriver han. 10 minutter efter skriver han – “Alle fortjener at blive husket for deres bedste”.
 
Den dræbte har tidligere været i offentlighedens søgelys sammen med kendisser.
Ifølge Ekstra Bladet var det den dræbte, der blev kendt som Rigmor Zobels velhaver-pusher under retssagen mod hende.
 Læs også: Mand skudt og dræbt tirsdag morgen på Rentemestervej i København
 
Udover L.O.C havde den dræbte rigeligt med kendis-venner på sin facebookprofil.
 
Blandt andre rapperne Jokeren og MC Clemens, racerkøreren Jason Watt, kunstneren Kristian Von Hornsleth og modellen Kira Eggers.
 
Politiet ved endnu ikke, hvem der dræbte den 36-årige.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu