Lå dræbt i en uge – nu er udspringer fundet død

20. december 2012 09:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Lå dræbt i en uge - nu er udspringer fundet død
Billede mangler

Mere end en uge efter, han blev dræbt, er en hollandsk mand fundet død – han sprang ud med faldskærm.
 
Ved en tilfældighed er liget af en mand fundet på en mark i Holland efter et faldskærmsudspring. Mark van den Boogaard var selvstændig erhvervsdrivende og noget af en enspænder, og ingen havde derfor rapporteret ham forsvunden ifølge BBC.
 
Og den faldskærmsklub, som han var medlem af, efterlyste heller ikke manden, fordi udspringerne normalt ikke melder tilbage efter et spring.
 
Hollandsk politi mener ikke, der ligger en kriminel handling bag Boogaards død. Hverken hans hovedskærm eller hjælpeskærm havde foldet sig ud ifølge politiets undersøgelser.
 
Politiet informerede Boogaards familie om dødsfaldet, men fik at vide, at han ikke var nært knyttet til nogle af sine slægtninge. Det forklarer, ifølge politiet, hvorfor ingen meldte ham savnet.
 
Ifølge Simon Woerlee, leder af Nationaal Paracentrum-klubben, nær Deventer i Gelderland-provinsen, er medlemmerne “chokerede” over nyheden.
 
Han beskriver Boogaard, som “en venlig og glad mand, men en enspænder, en person, der ikke rigtig talte med nogen, og som altid holdt sig for sig selv”.
 
Boogaard kom dog hyppigt i klubben, som han blev medlem af i sommeren 2011. Han nåede at gennemføre omkring 120 udspring.
 
Faldskærmsklubben har ingen procedurer til at sikre, at et udspring forløber som det skal.
 
– Vi tjekker det aldrig. Der er ingen lov om at kontrollere det og ingen regler, siger Simon Woerlee.
 
– De har forsøgt at indføre det i USA, men det fungerede ikke. Nogle gange kom folk tilbage til klubben for at få en kop te og en snak efter et udspring. Men andre gange pakkede de bare deres udstyr sammen og forlod stedet, siger han.
 
Ifølge Meiltje de Groot, direktør for den lokale lufthavn i Teuge, er der god grund til at etablere et meldesystem for faldskærmsudspringere.
 
– Det er meget trist, at en person kan ligge død i så lang tid uden at være meldt savnet, siger hun til de lokale medier ifølge BBC.
/ritzau/
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu